”Jeg ka’ bestige bogstav-bjerget” printes ud. Overvej om barnet skal farve trinnet eller have et klistermærke på det første trin.
Barnet skal nu repetere. Forklar barnet vigtigheden i at repetere. Når man repetere øger det både sikkerhed og hastighed.
Det skal:
sige navn på bogstaverne
sige lyden på bogstaverne
skrive alle ord fra afsnit 1: SE, EN, SØ, Ø, ØS
2. Sådan skriver I ord:
Udtal ordet tydeligt for barnet, så barnet kan høre alle lydene. Hvis barnet skriver ordet rigtig, sætter du et flueben og I går videre til næste ord.
Skriver barnet et ord forkert, brug da en (Linkes til) stavetavle, hvor barnet på ny prøver at stave ordet.
Få eventuelt barnet til at læse det forkerte ord højt, hjælp det med lydene og grin så ad det.
Forsøg så igen!
3. Hvis barnet ikke klarer evalueringen
må I tilbage til det bogstav/de bogstaver der giver barnet problemer og gør mere ud af det eller de bogstaver. Spil med barnet, få evt. idéer fra ”Spil og aktiviteter”.
4. Når barnet har klaret evalueringen
gør da noget ud af at fejre barnets fremgang. Peg på det nederste trin på ”Jeg ka’ bestige bogstav-bjerget”, for at visualisere barnets fremgang.
5. Til Barnet:
Nu er du færdig med det første afsnit. Du har nu lært 4 bogstaver og har lært at læse 5 nye ord. Nu skal vi se, om du kan huske det du har lært.
Er du klar?
6. Domino:
Du skal starte med den første brik, hvor der med grøn skrift står START. Læs nu det ord der står på den anden side og find billedet der passer til ordet. Sådan fortsætter du indtil du kommer til den sidste brik, hvor der med rød skrift står SLUT! Så er du færdig.
7. Sig navn og lyd på alle bogstaverne uden fejl.
Sig navnene på de første fire bogstaver. Siger du dem rigtig, sætter den voksne et flueben i rækken under ”Navn”.
Sig nu lyden af de første fire bogstaver. Kan du også sige dem, sætte den voksne også et flueben i rækken under ”Lyd”.
8. Skriv ord.
Den voksne siger nu 5 ord, som du skal skrive på linjerne. Lyt godt efter og skriv hvilke lyde du kan høre i ordet.
(Ordene er: SE, EN, SØ, Ø, ØS)
9. Tillykke – du klarede afsnit 1.
Du har nu bestået det første afsnit – TILLYKKE, det var flot arbejdet!
Find nu ”Jeg ka’ bestige bogstavbjerget” frem, og farv eller sæt et klistermærke på det første trin.