HAR DIT BARN TABT LYSTEN TIL AT LÆSE ? – fortvivl ikke, kære forældre – Mini-skolen kan lære dit barn at læse.

Når man gang på gang oplever faglige nederlag i skolen, er der ikke noget at sige til, at motivation for undervisning og læring med tiden kan være svær at grave frem. For at indlæringen ikke bremses fuldstændigt er det dog vigtigt, at motivationen igen findes frem på ny.

Jeg ser det gang på gang, hvordan eleverne får lys og selvtillid tilbage i øjnene i takt med at læsefærdighederne vinder indpas. Når jeg møder elever, der totalt har mistet troen og lysten til at lære at læse, er det vigtigt for mig at finde frem til, hvordan dette barn kan motiveres til at gøre en sidste indsats for at lære at læse. Det kunne fx være gennem konkurrenceprægede aktiviteter, en tur på havetraktor, en tur til stranden, spil, en gave fra en af gavekasserne, etc.

I starten af et forløb på Mini-skolen er det derfor ikke kun vigtigt at få et indblik i det enkelte barns udfordringer, men også i barnets interesser.
Efter kun få dage i Mini-skolen er erfaringen, at motivationen for den enkelte elev gradvist øges, da der kun skal få undervisningstimer til, før barnet oplever, at det, på trods af negative erfaringer fra egen skole, godt kan læse. Denne oplevelse sætter typisk mærkbart skub i læselysten og -motivationen.

Alt for ofte hører jeg fra forældre, der kommer til læsetest/samtale, at de oplever, at deres barn bliver ”parkeret” i skolen. Der er rigtig mange dygtige lærer på skolerne, men de lider under et stort pres som fx inklusion, mange elever i klasserne og deres begrænsede tid til forberedelse. Her sker det, at den udfordrede elev ofte bliver glemt eller nedprioriteret, da lærerne har meget at se til. Der er ikke altid tid og ressourcer nok til at hjælpe dét barn, der i skolen har store udfordringer. Ofte forventes det, at barnet ”bare” skal følger med, så godt det nu kan, hvilket er lettere sagt end gjort for et barn, der føler sig hægtet af. Af det udfordrede barn opleves det som om, at læreren taler på et sprog, som barnet endnu ikke behersker. Således er det praktisk umuligt “bare at følge med”. Når jeg hører, at der af barnet forventes, at det fx skal kunne læse i en forholdsvis svær læsebog, hvor barnet endnu ikke har bogstavernes navne og lyde på plads, eller hvis det skal øve sig på at læse en given tekst, som det ikke har forudsætninger for at kunne, bløder mit hjerte.

  • Hvordan skal barnet kunne læse ord, også små ord, når det ikke engang kan bogstavernes lyde?
  • Hvordan skal barnet kunne læse vanskeligere ord som ”spurgte”, ”måske”, ”kommer”, når det ikke engang kan læse små simple lydrette ord som ”læs”, ”sal”, ”foto”, ”avis”?

Forældrene oplever, at deres barn bliver efterladt og mere eller mindre må passe sig selv.
Børnene bliver ofte stemplet som ”klassens klovn”, ”den, der altid larmer i timerne”, ”den, der ikke kan finde ud af noget” eller ”den, der aldrig siger noget”.

Når I som forældre har en følelse af, at jeres barn er ”parkeret” i timerne – så hjælp det til at se meningen med skolen. Snak med lærerne/skolen og lad være med at afvente til der sker noget. Der sker ikke noget, uden at I får det til at ske. I er barnets ”advokat” og må hjælpe barnet med at få den hjælp og undervisning, det har krav på.

Når man tager sådanne udfordrede børn ud af deres vante, daglige skoledag og giver dem en ny chance og mulighed for læring ses det ofte, at deres selvværd vokser og de får et nyt håb og tro på, at de selv kan.

De bedste hilsner ❤️
Karla
Mini-skolen

Når vi i dag tester og dermed lokaliserer tegn på læsevanskeligheder fra 0. klasse burde der, i princippet, ikke være nogen elever, der i slutningen af 3. klasse stadig ikke kan afkode tilstrækkeligt.

Det skriver Ib Hedegaard Larsen i et nyhedsbrev i Folkeskolen, som er et fagblad for undervisere.

Han skriver følgende:

”Det er både trist og uacceptabelt at høre om elever i 4., 5. eller sågar 6. klasse, der endnu ikke kan læse. Det burde ikke forekomme med alle de test, testprocedurer, lokale læsekonferencer, hjælpemidler og læsevejledere, der i dag er til rådighed på skolerne. Ikke desto mindre viser undervisningsministeriets tal, at ca. 6 procent af eleverne i 3. – 10., der er testet med den nationale ordblindetest, lander i kategorien ordblind/afkodningsvanskeligheder. Hertil kommer alle de elever, der er testet i risiko for afkodningsvanskeligheder tidligere end 3. klasse, så tallet er vel reelt mellem 8 – 10 procent.

De fleste skoler har i dag en såkaldt læsepolitik, der blandt andet beskriver alle de tiltag, skolen benytter sig af i forhold til at spotte elevernes læsevanskeligheder tidligt med efterfølgende læseindsatser i form af kurser og it-støttende hjælpemidler. Baggrunden for dette politiske læsefokus er læsechokket tilbage i 1994, der afstedkom et væld af ressourcer til indsatser læserådet. Det er nu 25 år siden og umiddelbart er det eneste synlige resultat, at børnene generelt læser tidligere, hvilket kan tilskrives, at de nu begynder decideret læsetræning i 0. klasse.

Misforholdet mellem det tidlige fokus med de mange indsatser og en fortsat stor andel af elever, der ikke afkoder i tilstrækkelige grad, er ikke umiddelbart gennemskueligt, men noget tyder på at, der fortsat mangler svar på, hvordan vi lærer de tidligt spottede elever at læse.

To af de mere kendte og afprøvede læsekoncepter er det newzealandske Reading Recovery og det canadisk inspirerende VAKS (Valg af afkodningsstrategi). Førstnævnte er udviklet af læseforsker Marie Clay tilbage i 1978 og blev introduceret i Danmark i 90érne i forbindelse med læsechokket. Metoden går ud på, at de læsesvage børn i en periode på højest 20 uger får en halv times undervisning om dagen, hvor de er alene med en lærer, som præcist finder ud af, hvad barnet kan og systematisk leder efter, hvad der kan være næste trin i barnets læseudvikling. I en artikel i Folkeskolen udtalte kursusudbyder Kirsten Wangebo: ”Vi er de eneste, som garanterer et godt resultat, når man bruger vores program”. Dette udsagn står dog ikke mål med virkeligheden og metoden er efterfølgende blevet kritiseret for ikke at tilgodese de svageste elever.

VAKS blev introduceret i 00érne og tilbydes elever med læsevanskeligheder fra 3. – 4. klasse. Kursusforløbet er på ca. 75 lektioner og igennem kurset tilegner eleverne sig en række basale ordlæsningsfærdigheder. På en række skolers hjemmeside er kurset som en evidensbaseret metode, der iværksættes på skolen, hvis elever har læsevanskeligheder. Ingen har dog til dato kunne fremvise en signifikant effekt ved brug af VAKS-kurset målt i forhold til almindelig læsetræning med lignende lydmetodekurser.

De manglende resultater forklarer blandt andet hvorfor mange kommuner efterhånden anvender begrebet læseløft i forbindelse med disse kurser, idet et løft i højere grad indicerer en lille ændring i udviklingen.

I en tidligere læseklasserække for elever med massive læsevanskeligheder (dysleksi/ordblindhed ofte kombineret med autisme eller ADHD), hvor jeg underviste i 13 år, blev eleverne desværre først henvist fra 4. klasse. Trods den sene henvisning fandt vi, at vedholdende systematisk progressiv træning i lydering, hvor eleven selv oplevede fremgang næsten ugentlig, var vejen til afkodning. Eleverne blev løbende testet med individuelle læseprøver og når eleven i en læsetest var over 10 ord pr. ti sekunder i en læsehastighed og samtidig over 96 % i rigtighedsprocent, var koden knækket.

Nogle elever skulle bruge et år for at nå dertil – andre to år, men alle – uanset diagnose – nåede målet i løbet af to år.

Forskellen på de omtalte kurser og undervisningen i læseklasserækken er tidsfaktoren og de vedholdende ressourcer, som synes afgørende ved en effektiv indsats for denne gruppe elever. Den nationale ordblindetest i slutningen af 3. klasse, som reelt set er en afkodningstest, burde i højere grad have karakter af en national lakumsprøve på, om skolen har ydet en tilstrækkelig indsats!” (Folkeskolen den 1. marts 2019)

 

Jeg kunne ikke være mere enig med Ib Hedegaard Larsen og understrege vigtigheden af den tidlige indsats, da jeg i Mini-skolen ofte møder elever på mellemtrinnet, som har store udfordringer – og ikke kun med læsningen.

Ofte spreder læsevanskelighederne sig til andre fag og kan påvirke hele barnets skolegang. Fx er matematikbøgerne i indskolingen let at afkode, da der er mange billeder. Børn med læsevanskeligheder kan derfor sagtens præstere normalt i matematik. Kommer man op på mellemtrinnet er opgaverne mere tekstbaserede, hvilket kræver, at man skal kunne læse for at kunne forstå og løse opgaverne.

Derudover må man ikke glemme, at børn som føler sig anderledes, fx fordi de har læseproblemer, også ofte lider et knæk i deres generelle selvværd og mister selvtilliden. Disse børn har, efter mine mange års erfaringer, brug for en insisterende, vedholdende og struktureret undervisning med fokus på lydering.

Mange elever bliver i 3. klasse erklæret ordblinde og får hele it-rygsækken til rådighed – dog bliver de ikke undervist i, hvordan man bruger den, og man taber dermed disse elever. Når jeg tester disse børn, har de ikke lært, hvordan de skal afkode ord der ikke er lydrette, dvs. ord der driller. Trin for trin tager vi ét skridt ad gangen, og der præsenteres ikke en ny problematik før det er sikkert indlært. Efter de har været i et læseforløb hos mig, er de fleste ikke ordblinde mere. De har lært at afkode de forskellige problematikker, der gør sig gældende for læsning.

Alle kan hjælpes, det kræver blot et godt og struktureret materiale, tålmodighed og hårdt arbejde både for barnet og des forældre.

Forældre kan være centrale i ordblindeindsatsen. Forældrestøtte giver ordblinde elever selvtillid og motivation. Især familier, hvor forældrene selv er ordblinde eller udsatte, har brug for hjælp til opgaven.

Når 13-årige Freja Arentsen har haft diktat i skolen, kan hun godt være ked af det, når hun kommer hjem. Så oplever hun, at hendes mor er god til at spørge ind og få hende til at knokle videre med stavningen:

“Min mor er en meget vigtig støtte. Hun er selv ordblind, og det er min mormor og søster også. Så min mor forstår godt, hvorfor jeg kan græde en hel eftermiddag efter en diktat, som gik rigtig dårligt. Hun spørger til det og siger, at jeg godt kan og skal blive ved at øve mig”.

Freja blev testet ordblind i 4. klasse, hendes søster Anna først i 10. klasse. Deres mor, Lene Arentsen, er aldrig blevet testet, men vidste tidligt, at hun var ordblind, forklarer hun:

“Jeg har altid selv haft svært ved at stave og fik meget lidt hjælp, men lavede mine lektier, uanset hvor svært det var. Så jeg har opmuntret og hjul- pet mine piger til at blive ved med at kæmpe med stavningen, selv om jeg forstår, hvor svært det er for dem”, fortæller Lene Arentsen.

Inden døtrene Freja og Anna blev testet, havde Lene Arentsen ikke mistanke om, at de var ordblinde. Hun vidste ikke, at ordblindhed er delvist arveligt, og troede fejlagtigt, at den ældste datter Anna ikke var særlig boglig, og at den yngste Freja var sen til at knække læsekoden.

“Pigerne blev testet, fordi en lærer foreslog det, og begge kom grædende hjem fra testen i den tro, at nu kunne de ikke blive til noget. For mig var det en kæmpe lettelse, for nu kunne vi som forældre ar- bejde med det. Gid de var testet tidligere”, siger Lene Arentsen.

Hun googlede ordblindhed og viste døtrene eksempler på mennesker gennem tiderne, som har udrettet store og gode ting som ordblinde. Og hun fik Freja ansporet til at melde sig til Egmont Fondens børnetopmøde om ordblindhed og fondens børnepanel, hvor 12 unge ordblinde igennem et år har holdt tre møder. Her har de delt erfaringer og formuleret anbefalinger om ordblindhed, herunder hvordan forældrene bedst kan støtte.

Blandt børnepanelets anbefalinger til forældre til ordblinde er, at de skal:

  • lytte til deres barn
  • give det mulighed for at tale med nogen om ordblindeudfordringerne
  • vise barnet, at det ikke er flovt at være ordblind
  • lægge et vist pres på barnet for, at det får trænet læsning og stavning og lavet skoleopgaverne.

     Freja Arentsen blev testet ordblind i 4. klasse, fordi en lærer foreslog det. Hendes mor troede bare, at Freja var sen til at knække læsekoden. Nu kan hun bedre give sin datter den moralske støtte, hun har brug for.

    Forældre er meget vigtige
    Præcis den type forældrestøtte, som Freja Arentsen får fra sin mor, og som børnepanelet peger på, er guld værd for ordblinde børn. Det er der bred enighed om blandt eksperter og praktikere. Den allervigtigste forældreopgave er at støtte barnet i ikke at føle sig forkert, så det får større mod på at kæmpe med dets indlæringsvanskelighed.

    Ordblinde børn, der lider nederlag med læsning, kan få et negativt syn på sig selv og tvivle på egen formåen i andre sammenhænge, viser forskning.

    Tilsvarende er det dokumenteret, at hjemmet kan yde en betydelig støttende indsats, især når forældre er klar over og viser deres barn, at ordblindhed ikke er et generelt læringsproblem, men en afgrænset læsevanskelighed, som betyder, at barnet skal bruge mere tid og træning på eksempelvis læsning og skrivning.

    Støt forældre i opgaven
    At give den nødvendige støtte kan være en svær opgave for forældre, især for dem, der socialt og/eller fagligt har svage forudsætninger. Eksempelvis fordi en eller begge forældre selv er ordblinde.

    Derfor er det vigtigt, at kommuner og skoler sør- ger for, at familier med ordblinde børn får hjælp til at være et støttende bagland og give deres barn selvtillid. Især er det en vigtig opgave i forhold til udsatte familier. Det vurderer Jan Sejersdahl Kirkegaard, der er pædagogisk chef for PPR og Specialpædagogik i Børn og Unge, Aarhus Kommune, og tidligere formand for landssamrådet af PPR-chefer.

    “Det er godt, at der er stort fokus på muligheden for at afhjælpe ordblindheden, når blot man samtidig har for øje, at der ikke findes et quick fix, slet ikke for ordblinde elever med andre samtidige vanskeligheder. Vi skal derfor se på helheden i det enkelte ordblinde barns liv og hverdag, herunder også hvordan trivsel uden for skolen kan indvirke positivt på selvværdet.

    Han vurderer, at de fleste kommuner kan blive bedre til at sikre, at skole, PPR og forældre samar- bejder og afstemmer forventninger til hinandens indsats.

    Inddrag udsatte forældre
    Læringskonsulent i Undervisningsministeriet Trine Nobelius formidler viden til kommuner og lærere om, hvordan de sikrer ordblinde en god undervis- ning. Hun opfordrer også indtrængende kommuner og skoler til at inddrage ordblinde elevers forældre. Der er brug for tæt dialog og samarbejde – og skolen skal sætte sig i forældrenes sted for at få samarbejdet til at fungere, vurderer hun. Det gælder især i forhold til udsatte familier:

    “Studier viser, at alle forældre gerne vil samarbejde og have råd og vejledning, også de forældre for hvem skole ikke er lig med noget rart. Skolen skal skabe en kultur, så udsatte familier oplever, at de er en del af et samarbejde, hvor alle bidrager”.

    Der er brug for mere viden om, hvordan skoler effektivt inddrager udsatte forældre til ordblinde børn, vurderer Trine Nobelius. Hun ser det eksempelvis gerne undersøgt, om ordblinde elevers læring styrkes, hvis deres læsesvage forældre får et kursus om ordblindhed med undervisning i læsning og skrivning med læse- og skriveteknologier, sådan som det praktiseres nogle steder. Og måske vil det kunne gavne, at udsatte forældre til ordblinde får SMS’er fra skolen med helt konkrete, praktiske bud på, hvordan de kan involvere sig i barnets læring. Amerikansk forsk- ning viser, at SMS’er – i anden sammenhæng – kan have positiv effekt på forældresamarbejde om børns læring.

    Gode erfaringer med netværk
    En del skoler oplever succes med at etablere netværk for forældre til ordblinde elever. Det anbefales også i Undervisningsministeriets inspirationsmateriale Ordblindhed i grundskolen som en relevant og lavpraktisk vej til at give forældre til ordblinde elever viden om, hvordan de kan støtte deres barns læring og at indgå i et godt samarbejde med skolen.

    Flere steder i landet er det også et element i ordblindeindsatsen at give forældre, som selv har læsevanskeligheder, et tilbud om gratis voksenundervisning.

    Lene Arentsen ville melde sig straks, hvis der på hendes døtres skole var et forældrenetværk.

    “Da Freja deltog i Egmont Fondens børnetopmøde, var jeg med og talte for første gang med andre forældre med ordblinde børn, og jeg gik høj derfra. Det ville være så godt, hvis alle skoler gav forældre til ordblinde elever mulighed for at mødes og blive klogere på ordblindhed”.

    Hun ville også uden tøven takke ja til et tilbud om et voksenundervisningskursus, der også har fokus på, hvordan hun kan hjælpe sine døtre i skolens sprogfag og i brugen af it-støtte:

    “Jeg er selv dagligt udfordret af min ordblindhed, når jeg skal skrive rapporter og evalueringer i mit job som pædagog, og jeg vil også gerne være bedre til at støtte Freja i fag som engelsk og tysk, hvor ordblindheden også viser sig, og hvor hun mangler gode hjælpemidler”.

     

    Social skævhed i forældrestøtte

    Vi ved fra forskning og fra de ordblinde børn selv, at god støtte til skolegangen fra forældrene er vigtig for at håndtere ordblindhed i hverdagen. Og det oplever godt halvdelen af alle ordblinde børn og unge i høj grad, at de får, viser nye Epinion-undersøgelser til brug for Egmont Rapporten 2018. Den peger dog også på betydelige sociale forskelle i støtten:

    Ordblinde børn og unge med en stærk social baggrund får næsten dobbelt så ofte hjælp fra forældre eller familie end ordblinde børn og unge fra familier med svag social baggrund – 46 pct. mod 24 pct.

    Kilde: Epinion, Børn og unge med ordblindhed 2018

    Egmont Fondens tre mål på ordblindeområdet                            Egmont Fonden peger på tre forhold, der bør forbedres, for at ordblinde børn og unge kan sikres en ungdomsuddannelse:

    1. Alle ordblinde børn skal opspores – så tidligt som muligt
    2. Karakterforskellene i grundskolen mellem ordblinde og andre børn skal minimeres
    3. Den sociale baggrunds betydning for, om ordblinde unge gennemfører en ungdomsuddannelse, skal minimeres.

    Find Egmont Rapporten 2018 ’Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’ her.

     

    Epinion-undersøgelser

    To undersøgelser fra Epinion giver helt ny viden om ordblinde børn og unges aktuelle skolegang og videre uddannelsesforløb. Samlet tegner de det hidtil mest præcise portræt af en stor gruppe unge med ordblindhed.

    Registerundersøgelsen omfatter ordblinde fra årgang 1987, 1992 og 1997, der er medlemmer af Nota, Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder. De har forladt grundskolen efter henholdsvis 5, 10 og 15 år.

    Surveyundersøgelsen omfatter en stikprøve blandt ordblinde i alderen 14-22 år. I alt er der indsamlet 1.024 besvarelser blandt børn og unge med ordblindhed. Yderligere er der indsamlet 204 besvarelser blandt en tilfældig udvalgt repræsentativ gruppe børn og unge, der benyttes som sammenligningsgruppe. Undersøgelsen blev gennemført i perioden maj-juni 2018.

    Find Epinion-undersøgelserne her.
    Find Egmont Rapporten 2018 ‘Let vejen – til uddannelse for ordblinde børn og unge’ her.

Nyere dansk forskning viser, hvordan man kan hjælpe børn til at blive bedre læsere. Også børn af lavtuddannede og indvandrerforældre har gavn af den nye metode. 

Mange børn har problemer med at lære at læse, og selv om skolerne råder forældre til at læse med deres børn hver dag, sker det alligevel ikke altid.

Resultatet kan være, at børnene kommer bagud i forhold til at læse, og det kan præge resten af deres skoletid.

Nu viser et nyt dansk forskningsprojekt, hvordan man på en meget nem og billig måde kan få børn til at læse bedre ved at engagere forældrene og få dem til at forstå, at selv om de måske tror, at deres børn har medfødte vanskeligheder i forhold til at lære at læse, så hjælper det alligevel gevaldigt at læse med dem hver dag.

Det nye forskningsprojekt er lavet på 1.587 børn i 2. klasse i samarbejde med Børn og Unge i Aarhus Kommune, og studiet er for nylig blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

»Vores forskning viser meget klart, at man ved nogle helt håndgribelige råd kan få forældrene til at læse med deres børn på en måde, som markant forbedrer børnenes evner til at læse og forstå, hvad de læser. Specielt børn af forældre, som har en idé om, at deres børn er medfødt dårlige til at læse, har gavn af det her,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, professor Simon Calmar Andersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og Trygfondens Børneforskningscenter.

Ikke overraskende resultat

Vibeke Myrup Jensen er ph.d. og seniorforsker i afdelingen for skole og uddannelse på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun har ikke deltaget i det nye studie, men har læst det og synes, at det er interessant.

»Fra en forskningsvinkel er det jo altid rart, når der er en dokumenteret effekt, for så har man vel en reel viden at stå på i praksis, men når det så er sagt, så er det overordnede resultat måske ikke så overraskende. Hvis forældre understøtter deres børns læsning, så hjælper det. Særligt glædeligt er det dog at se, at effekten ikke er drevet af højtuddannede forældre, for det betyder, at de simple værktøjer i læsepakken rammer ind, hvor der er størst behov for dem,« siger hun.

Let at gå til og forstå

At få børn til at læse og at få dem til at læse godt er en udfordring, som mange skoler kæmper med. De fleste dansklærere vil formentlig fortælle, at de siger til elevernes forældre, at de skal læse med deres barn hver dag, men at de godt ved, at det nok ikke sker.

»Mange forældre tror, at læsefærdigheder er medfødte, hvilket vil sige, at de ligesom accepterer, at deres barn måske ikke læser så godt, og så fokuserer de på det fremfor at fokusere på at forbedre barnets evner for at læse generelt. De giver op og siger ‘sådan er det, og det er der ikke noget, vi kan gøre noget ved’,« fortæller Simon Calmar Andersen.

For at give forældrene noget håndgribeligt at støtte sig op ad i læsetræningen med deres børn designede Simon Calmar Andersen sammen med kolleger fra Aarhus Kommune og VIA et meget simpelt sæt værktøjer og råd, som børnene fik med sig hjem i en lille taske med dertilhørende bøger.

De gode læseråd var på en meget simpel punktform, som forældrene kunne hænge op på køleskabet og følge i læsetræningen med deres barn.

»Det nye er ikke, at forældrene læser med deres børn, men derimod at vi har givet dem en håndgribelig og systematisk måde at få det til at ske på. Vi har designet nogle meget simple råd og materialer, som man nemt kan komme i gang med,« forklarer Simon Calmar Andersen.

Snak om bøgerne

De simple råd er eksempelvis, at forældre skal snakke med deres børn om bøgerne, inden de går i gang med at læse dem.

Her kan man eksempelvis snakke om, hvad børnene tror, at bøgerne handler om.

Forældrene skal også snakke med børnene om bøgerne, mens de læser dem, blandt andet om de forskelige ord, der kan være svære at forstå.

Sidst, men ikke mindst, skal forældrene også tale med børnene om bøgerne, efter de har læst dem.

»Det tager udgangspunkt i det, som vi kalder dialogisk læsning. Det er en meget enkelt måde at komme fra bogstaver til ord til forståelse af tekst,« siger Simon Calmar Andersen.

Undersøgte også forældrenes holdninger

De 1.587 børn, der deltog i forsøget, blev ved lodtrækning inddelt i to grupper, hvor forældrene til den ene gruppe elever fik den almindelige vejledning fra børnenes lærere, mens den anden gruppe fik den pakke af vejledning og bøger, som forskerne havde sammensat.

Herefter testede forskerne børnene efter to og syv måneder for at finde ud af, hvordan de to grupper udviklede deres læsefærdigheder i forhold til hinanden.

Forskerne lavede også en spørgeskemaundersøgelse med forældrene for at se, om nogle grupper forældre var mere låste i deres forståelse af, hvorvidt det hjælper at læse med børnene eller ej.

»Det, at vi har fokuseret på forældrenes mindset i forhold til, om de tror, at deres barn kan lære at læse, er det nye i det her studie og det, som har bragt det i et så high impact tidsskrift som PNAS,« forklarer Simon Calmar Andersen.

Alle børn blev bedre til at læse

Resultaterne af forsøget viste, at den gruppe, der havde modtaget forskernes vejledning, efter to måneder havde forbedret sig markant i forhold til den anden gruppe.

Specifikt havde gruppen opnået et læseniveau, den anden gruppe først nåede efter fire måneder.

Efter syv måneder var gruppen stadig foran den anden gruppen, dog kun med én måned.

Forskningen viste også, at specielt drenge havde gavn af de nye tiltag. Det samme gjaldt børn af lavtuddannede og indvandrerforældre.

»Alle børnene havde gavn af de her tiltag, men nogle grupper forbedrede sig markant i forhold til de andre. Desuden kunne vi se, at børn af forældre med det mest låste mindset omkring deres børns manglende evne til at lære at læse faktisk var dem, som fik mest ud af tiltagene,« fortæller Simon Calmar Andersen.

Forældres engagement forsvinder

Vibeke Myrup Jensen mener, at artiklen giver perspektiver i forhold til at gøre danske børn bedre til at læse, fordi forskerne giver nogle konkrete eksempler på, hvordan man kan understøtte forældreinvolvering.

»Studiet signalerer dog også, at der er nogle udfordringer med hensyn til vedholdenhed i forældreengagementet. Efter blot syv måneder er effekten halveret, og spørgsmålet er, om der vil være nogen effekt tilbage efter et år. Det vil være spændende at få svar på,« siger Vibeke Myrup Jensen.

Det betaler sig at læse med sine børn

Ifølge Simon Calmar Andersen viser forskningsresultatet, at det rent faktisk har en meget stor effekt at læse med sine børn. Lærere anbefaler det, men der fandtes indtil nu ikke meget dokumentation for, at det rent faktisk virker.

»Vi kan nu bevise, at det virker, og vi anviser en helt specifik måde at gøre det på,« siger Simon Calmar Andersen.

En anden pointe i det nye studie er, at specielt de børn, som har forældre, der måske på forhånd har slået op i banen og opgivet at lære deres børn at læse, rent faktisk får allermest ud af at læse med deres børn.

»Det her handler ikke om at uddanne soldater til konkurrencestaten, men om at læse bøger og forstå hvad man læser. Det at læse med sine forældre har en værdi i sig selv, og børnene lærer at læse og finder lettere glæden ved at læse, hvilket kommer til at gavne dem,« siger Simon Calmar Andersen.

Forskeren fortæller også, at de nye tiltag er en meget billig måde at hjælpe børn til at lære at læse.

»I forhold til at ansætte ekstra lærere og bruge støttetimer på de her børn, som kæmper med at lære at læse, så koster det her meget mindre,« siger han.