STAVEORD/DIKTAT:

Kæmper dit barn med stavning/diktat, så gør brug af en Magnetisk Stavetavle, fx fra Krea. Stavning er sværere end læsning, da man ikke på forhånd får bogstaverne serveret og ej heller i den rigtig rækkefølge. Især ord der ikke er lydrette er vanskelige at få styr på, da bogstaverne ikke har sin grundlys.

Øv staveord på følgende måde:

  1. Læse staveordene tydeligt højt for dit barn (et ad gangen), og lad det skrive/sige det højt uden hjælp og afbrydelser.
  • Staves ordet rigtigt – gå videre til næste staveord.
  • Staves ordet forkert – sæt en ring om ordet, for at vende tilbage til det igen, og gå så videre til næste staveord.

Staveord der er stavet forkert – brug stavetavlen:

  1. Gentag nu igen og læs et ord ad gangen højt og tydeligt for dit barn, som nu skriver det på stavetavlen.
  • Staves ordet rigtigt – gå videre til næste staveord, der er ring omkring.
  • Staves ordet forkert – gå da videre til nr. 3.
  1. Få nu barnet til at klappe stavelser i ordet. Antallet af klap og stavelser svarer som regel til antallet af vokaler.
  2. Arbejd nu med en stavelse ad gangen.
  • Få barnet til at sige 1. stavelse højt og tydeligt, og lad barnet skrive det på stavetavlen.
  • Staves det rigtigt – parkerer den herefter ved at skubbe den lidt til side på stavetavlen.
  • Staves det forkert – hjælp barnet med stavelsen. Fx ordet A-VO-KA-DO. Barnet har fx skrevet [ADVUKADO]. Få barnet til at læse 1. stavelse højt – [AD]. Fortæl barnet, at 1. stavelse hedder [A] og ikke [AD]. Lad nu barnet stave til [A] og parkerer det til siden.
  • Få nu barnet til at sige 2. stavelse højt og tydeligt og lad det skrive det, med et lille mellemrum fra 1. stavelse, på stavetavlen.
  • Barnet har nu fx skrevet [VU]. Lad barnet læse 2. stavelse højt og fortæl så barnet, at det ikke hedder [VU] men [VO] og lad nu barnet stave til [VO].
  • Fortsæt til barnet har skrevet alle stavelserne rigtige på samme måde.
  1. Når hele ordet er skrevet korrekt, klap evt. stavelserne igen – én efter én mens barnet ser stavelserne på stavetavlen.
  2. Fs barnet til at røre hver enkelt stavelse på stavetavlen samtidig med at det siger stavelsen højt.
  3. Samle ordet til et helt ord og sig ordet højt – AVOKADO.

På denne måde, får I arbejdet grundigt med de svære ord, som dit barn har problemer med og barnet skulle gerne opleve at få en ahaoplevelse med disse ord.

Rigtig god fornøjelse med at træne de svære ord.

De kærligste hilsner

Karla

Mini-skolen

Få vendt den onde spiral og skru op for hyggen. I en presset hverdag kan det være svært at prioritere læsningen. Men den tid I investerer i læsningen er godt givet ud i jeres barns fremtid. Børn lærer kun at læse ved at læse, og læse, og læse …

Her følger nogle læseråd til begynderlæsning og til børn der er læseudfordret.

  • Vær til stede og bliv i læseoplevelsen sammen med barnet. Lad ikke tankerne flyve.
  • Gør (op)læsning til en god og hyggelig vane hver dag.
  • Afbryd ikke barnet, når det læser.
  • Kritisere ikke bogen, barnet har valgt.
  • Læser barnet en bog, der er lidt for svær, så læs nogle afsnit op for barnet og læs en lettere bog næste gang.
  • Ros barnet når det læser højt.
  • Vær selv en god rollemodel og lad din egen læsning være synlig for barnet.
  • Gå sammen på biblioteket og find bøger barnet er interesseret i. Det er ikke vigtig hvilke bøger i læser, men at I læser.
  • Læs med og for barnet hver dag. Måske kan barnet læse op for dig, en søskende, bamsen, hunden eller katten.
  • Lad barnet læse de ord det selv kan.
  • Ret kun meningsforstyrrende fejl. Hjælp evt. med at sige de første lyde i ordet.
  • Tal om indholdet.
  • Tal om de svære og sjældne ord.
  • Tal evt. om billederne.
  • Lad barnet evt. gætte på, hvad der sker videre i historien.
  • Ros barnet, når det har læst højt.
  • Læs rim og remser og syng sange.
  • Læs gerne de samme bøger igen og igen. Dette skaber genkendelighed og tryghed.
  • Stil krav til, at barnet læser en vis mængde hver dag. Det er vigtigt for læsehastigheden – mindst 20 min. dagligt og gerne mere.
  • Køb bøger til dit barn, og lær det at eje og glædes ved bøger.

Skab læseglæden tilbage til dit barn – ingrediensen er:
VÆR TILSTEDE OG GØR LÆSNING TIL EN HYGGELIG VANE HVER DAG.

Rigtig god fornøjelse med læsning

De kærligste hilsner

Karla

Mini-skolen

 

Nyere dansk forskning viser, hvordan man kan hjælpe børn til at blive bedre læsere. Også børn af lavtuddannede og indvandrerforældre har gavn af den nye metode. 

Mange børn har problemer med at lære at læse, og selv om skolerne råder forældre til at læse med deres børn hver dag, sker det alligevel ikke altid.

Resultatet kan være, at børnene kommer bagud i forhold til at læse, og det kan præge resten af deres skoletid.

Nu viser et nyt dansk forskningsprojekt, hvordan man på en meget nem og billig måde kan få børn til at læse bedre ved at engagere forældrene og få dem til at forstå, at selv om de måske tror, at deres børn har medfødte vanskeligheder i forhold til at lære at læse, så hjælper det alligevel gevaldigt at læse med dem hver dag.

Det nye forskningsprojekt er lavet på 1.587 børn i 2. klasse i samarbejde med Børn og Unge i Aarhus Kommune, og studiet er for nylig blevet offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

»Vores forskning viser meget klart, at man ved nogle helt håndgribelige råd kan få forældrene til at læse med deres børn på en måde, som markant forbedrer børnenes evner til at læse og forstå, hvad de læser. Specielt børn af forældre, som har en idé om, at deres børn er medfødt dårlige til at læse, har gavn af det her,« fortæller en af forskerne bag det nye studie, professor Simon Calmar Andersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og Trygfondens Børneforskningscenter.

Ikke overraskende resultat

Vibeke Myrup Jensen er ph.d. og seniorforsker i afdelingen for skole og uddannelse på Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Hun har ikke deltaget i det nye studie, men har læst det og synes, at det er interessant.

»Fra en forskningsvinkel er det jo altid rart, når der er en dokumenteret effekt, for så har man vel en reel viden at stå på i praksis, men når det så er sagt, så er det overordnede resultat måske ikke så overraskende. Hvis forældre understøtter deres børns læsning, så hjælper det. Særligt glædeligt er det dog at se, at effekten ikke er drevet af højtuddannede forældre, for det betyder, at de simple værktøjer i læsepakken rammer ind, hvor der er størst behov for dem,« siger hun.

Let at gå til og forstå

At få børn til at læse og at få dem til at læse godt er en udfordring, som mange skoler kæmper med. De fleste dansklærere vil formentlig fortælle, at de siger til elevernes forældre, at de skal læse med deres barn hver dag, men at de godt ved, at det nok ikke sker.

»Mange forældre tror, at læsefærdigheder er medfødte, hvilket vil sige, at de ligesom accepterer, at deres barn måske ikke læser så godt, og så fokuserer de på det fremfor at fokusere på at forbedre barnets evner for at læse generelt. De giver op og siger ‘sådan er det, og det er der ikke noget, vi kan gøre noget ved’,« fortæller Simon Calmar Andersen.

For at give forældrene noget håndgribeligt at støtte sig op ad i læsetræningen med deres børn designede Simon Calmar Andersen sammen med kolleger fra Aarhus Kommune og VIA et meget simpelt sæt værktøjer og råd, som børnene fik med sig hjem i en lille taske med dertilhørende bøger.

De gode læseråd var på en meget simpel punktform, som forældrene kunne hænge op på køleskabet og følge i læsetræningen med deres barn.

»Det nye er ikke, at forældrene læser med deres børn, men derimod at vi har givet dem en håndgribelig og systematisk måde at få det til at ske på. Vi har designet nogle meget simple råd og materialer, som man nemt kan komme i gang med,« forklarer Simon Calmar Andersen.

Snak om bøgerne

De simple råd er eksempelvis, at forældre skal snakke med deres børn om bøgerne, inden de går i gang med at læse dem.

Her kan man eksempelvis snakke om, hvad børnene tror, at bøgerne handler om.

Forældrene skal også snakke med børnene om bøgerne, mens de læser dem, blandt andet om de forskelige ord, der kan være svære at forstå.

Sidst, men ikke mindst, skal forældrene også tale med børnene om bøgerne, efter de har læst dem.

»Det tager udgangspunkt i det, som vi kalder dialogisk læsning. Det er en meget enkelt måde at komme fra bogstaver til ord til forståelse af tekst,« siger Simon Calmar Andersen.

Undersøgte også forældrenes holdninger

De 1.587 børn, der deltog i forsøget, blev ved lodtrækning inddelt i to grupper, hvor forældrene til den ene gruppe elever fik den almindelige vejledning fra børnenes lærere, mens den anden gruppe fik den pakke af vejledning og bøger, som forskerne havde sammensat.

Herefter testede forskerne børnene efter to og syv måneder for at finde ud af, hvordan de to grupper udviklede deres læsefærdigheder i forhold til hinanden.

Forskerne lavede også en spørgeskemaundersøgelse med forældrene for at se, om nogle grupper forældre var mere låste i deres forståelse af, hvorvidt det hjælper at læse med børnene eller ej.

»Det, at vi har fokuseret på forældrenes mindset i forhold til, om de tror, at deres barn kan lære at læse, er det nye i det her studie og det, som har bragt det i et så high impact tidsskrift som PNAS,« forklarer Simon Calmar Andersen.

Alle børn blev bedre til at læse

Resultaterne af forsøget viste, at den gruppe, der havde modtaget forskernes vejledning, efter to måneder havde forbedret sig markant i forhold til den anden gruppe.

Specifikt havde gruppen opnået et læseniveau, den anden gruppe først nåede efter fire måneder.

Efter syv måneder var gruppen stadig foran den anden gruppen, dog kun med én måned.

Forskningen viste også, at specielt drenge havde gavn af de nye tiltag. Det samme gjaldt børn af lavtuddannede og indvandrerforældre.

»Alle børnene havde gavn af de her tiltag, men nogle grupper forbedrede sig markant i forhold til de andre. Desuden kunne vi se, at børn af forældre med det mest låste mindset omkring deres børns manglende evne til at lære at læse faktisk var dem, som fik mest ud af tiltagene,« fortæller Simon Calmar Andersen.

Forældres engagement forsvinder

Vibeke Myrup Jensen mener, at artiklen giver perspektiver i forhold til at gøre danske børn bedre til at læse, fordi forskerne giver nogle konkrete eksempler på, hvordan man kan understøtte forældreinvolvering.

»Studiet signalerer dog også, at der er nogle udfordringer med hensyn til vedholdenhed i forældreengagementet. Efter blot syv måneder er effekten halveret, og spørgsmålet er, om der vil være nogen effekt tilbage efter et år. Det vil være spændende at få svar på,« siger Vibeke Myrup Jensen.

Det betaler sig at læse med sine børn

Ifølge Simon Calmar Andersen viser forskningsresultatet, at det rent faktisk har en meget stor effekt at læse med sine børn. Lærere anbefaler det, men der fandtes indtil nu ikke meget dokumentation for, at det rent faktisk virker.

»Vi kan nu bevise, at det virker, og vi anviser en helt specifik måde at gøre det på,« siger Simon Calmar Andersen.

En anden pointe i det nye studie er, at specielt de børn, som har forældre, der måske på forhånd har slået op i banen og opgivet at lære deres børn at læse, rent faktisk får allermest ud af at læse med deres børn.

»Det her handler ikke om at uddanne soldater til konkurrencestaten, men om at læse bøger og forstå hvad man læser. Det at læse med sine forældre har en værdi i sig selv, og børnene lærer at læse og finder lettere glæden ved at læse, hvilket kommer til at gavne dem,« siger Simon Calmar Andersen.

Forskeren fortæller også, at de nye tiltag er en meget billig måde at hjælpe børn til at lære at læse.

»I forhold til at ansætte ekstra lærere og bruge støttetimer på de her børn, som kæmper med at lære at læse, så koster det her meget mindre,« siger han.

I Mini-skolen er det nu endelig blevet tid til at lave en blog, hvilket jeg nu forsøger mig med – så her kommer mit første indlæg på bloggen.

Jeg vil bruge denne blog til at lægge relevante artikler, emner og idéer op omkring problematikker, som forældre har med deres børn, der er udfordret i skolen.

Selvfølgelig vil jeg også gerne dele alle de glade børn, der uge efter uge kommer i Mini-skolen og som bare knokler med læsning og/eller matematik. Disse elever har jeg et særligt forhold til, da man kommer ret tæt på hinanden. Mange af mine elever kommer mellem ½ til et helt år eller endda, for nogle få, helt op til 2 år.

Når de afslutter deres sidste modul er jeg selvfølgelig altid glad – men også lidt trist, da jeg jo så skal sige farvel og ser dem ikke regelmæssigt i Mini-skolen mere.

Nogle er rigtig søde til at komme forbi, mens andre sender mig en SMS hvor de fortæller, hvor dygtige de er til … – det gør mig selvfølgelig altid rigtig glad og stolt.

Når forældre kontakter mig, ønsker nogle af dem et uge-kursus. Dette er også en mulighed i Mini-skolen, men samtidig gør jeg meget ud af, at fortælle disse forældrene, at man får meget mere for pengene, hvis man vælger at komme 1 eller 2 gange ugentligt.

Når man fx har læseproblemer, kan det ikke ”ordnes” på bare en uge. Mange oplever et boost på motivation og selvtillid i løbet af denne uge, men desværre holder det ikke i længden, når det ikke bliver fulgt op.

Læsning kræver, at man træner dagligt, nøjagtig som når man skal lære at cykle – man skal øve sig – der findes desværre ikke nogen lette løsninger!

Heldigvis vælger de fleste et forløb, hvor barnet kommer 1-2 gange ugentligt, og vi har et godt samarbejde kørende omkring deres barns læseforløb.

Jeg fortryder aldrig, at jeg startede som selvstændig. Når jeg ser det magiske ske – når barnet knækker koden, og det lyser ud af øjnene, og stoltheden og troen stråler ud af dem – giver alt bare mening!

Med min nye titel som Blogger, ønsker jeg at dele min viden og mine mange års erfaringer med jer. Jeg håber, at siden kan inspirere jer forældre, der har børn der er udfordret i skolen, og at der er rigtig mange der besøger min side.

De kærligste hilsner

Karla

Mini-skolen